Graviditet og arbejdsliv

Graviditet og arbejdsliv

En graviditet kan være overvældende på mange måder, og også ens arbejdsliv kan være en udfordring i graviditeten. Hvis du kan mærke, at de daglige arbejdsopgaver begynder at blive belastende i forhold til din graviditet, er det en god ide at tale med din arbejdsgiver om dette. De fleste arbejdspladser har en arbejdsmiljørepræsentant eller en sikkerhedsrepræsentant, som man kan tale med, hvis man f. eks. har tunge løft, kommer i kontakt med farlige stoffer, arbejder i høje højder eller er udsat i forhold til udadreagerende patienter. Ofte kan det godt lade sig gøre at få andre arbejdsopgaver, blive flyttet til en anden afdeling eller andet. Det er jo også fordelagtigt for din arbejdsplads, at du kan passe dit job, imens du er gravid, så du ikke ender ud i en unødig sygemelding, hvis nogle få tilpasninger kan forhindre dette.

I visse tilfælde anbefales gravide en sygemelding før planlagt barselsorlov. Det gælder for eksempel hvis du venter tvillinger eller er i risiko for truende for tidlig fødsel. Det er normalt at få graviditetsgener, og det kan du tale med din jordemoder om, så du ikke unødigt bekymrer dig i forhold til at passe dit arbejde.

TIP: du kan også tale med din arbejdsgiver, om du evt i en periode kan få kortere dage eller hjemmearbejdsdage, så du f.eks. ikke skal tidligt ud af døren med graviditetskvalme og får mulighed for at hvile dig lidt om eftermiddagen, når du er højgravid.

Jordemoder Lotte Raahauge

Savner du et fællesskab af ligesindede mødre, der er det samme sted i deres graviditet som dig, så tag et kig på vores online mødregrupper, hvor vi også deler nyttige inputs fra relevante fagpersoner både før og efter din fødsel.

Find din mødregruppe HER.

Online mødregruppe

Tilbage til blog